23948sdkhjf

Nu rammer deleøkonomien fødevareområdet

Symbiosen samler små fødevareproducenter, som deler udstyr, kompetencer og ressourcer
Når ordet falder på deleøkonomi, tænker de fleste på Airbnb, Uber eller Gomore. Små apps på mobiltelefonen, der gør forbrugerne i stand til at udleje boliger, finde billig taxikørsel eller dele et lift i bilen.

Men nu er deleøkonomien også ved at ramme fødevarebranchen. I den gamle Nutana-fabrik midt på Sjælland er 11.000 kvadratmeters produktionslokaler godt i gang med at blive forvandlet til Danmarks første fødevaresymbiose, hvor virksomheder deler administration, netværk og maskiner.

- Mange snakker om deleøkonomi som et nyt amerikansk fænomen, men i virkeligheden har vi jo flere hundrede års tradition med deleøkonomi i andelsbevægelsen, hvor landmændene gik sammen om at dele produktionsudstyr til at forarbejde deres råvarer. Den tanke synes vi er værd at genoplive i en mindre skala, så både iværksættere og etablerede fødevarevirksomheder kan få gavn af hinanden, siger Mathias Schwartz Kirkegaard, der står bag Symbiosen sammen med Henrik Vedel.

10 virksomheder
Den første virksomhed etablerede i lokalerne produktion tilbage i foråret 2015. I dag huser Symbiosen 10 virksomheder, og ved udgangen af året er det tal formentlig oppe på omkring 20, og så er 80 procent af de 9.000 kvadratmeter produktionslokaler belagt og Symbiosen er fyldt op. Ideen til fødevaresymbiosen opstod, da Henrik Vedel stod i spidsen for Crown Foods, der producerede saucer og dressinger.

- Hvert år brugte Crown Foods 100.000 liter dieselolie og omkring en millioner kroner på at fragte fødevarer fra produktionslokalerne i Mørkøv til transportcenteret i Køge. Jeg tænkte, hvorfor ikke bygge produktionen sammen med transportcenteret og udnytte ressourcerne bedre, siger Henrik Vedel.

Fødevaresymbiosen ved Køge Transportcenter blev aldrig realiseret. I stedet solgte Henrik Vedel Crown Foods og brugte en del af salgssummen på at købe den tomme Nutana-fabrik.

- Grundlæggende vil vi gerne give de små og mellemstore virksomheder de stordriftsfordele, som de typisk ikke kan opnå, når produktionen foregår på separate produktionsenheder. Det er ikke afgørende, hvem der ejer maskiner og faciliteter, men at man har adgang til de nødvendige funktioner, når de skal bruges - uanset om det er en maskine eller menneskelige ressourcer, siger Mathias Schwartz Kirkegaard.

Han har været partner i Symbiosen siden maj i år. Når man samler flere virksomheder under samme tag, findes der en række muligheder for at effektivisere og undgå spild. Spild af transport, varme, råvarer og arbejdstimer:

- Jo flere vi er samlet under et tag, jo bedre kan vi udnytte ressourcerne.

Akilleshælen er finansiering
Lige nu vokser antallet af virksomheder i Symbiosen støt og roligt, og ved årets udgang forventer Henrik Vedel at melde "fuldt hus", og en belægning på 80 procent af kvadratmeterne.

Men en ting bremser udsigten til flere fødevaresymbioser landet over:

- Udfordringen er fortsat få at finansiering til at etablere fødevaresymbioser. Vi møder meget opbakning når vi er rundt at tale med folk, men der bliver ofte mere stille, når snakken falder på finansiering. Hvis politikerne gerne vil have, at Danmark er en førende fødevarenation i fremtiden, så skal det også følges op ad handling, og det mangler vi lige nu, siger Mathias Schwartz Kirkegaard.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156